"Jeg fik taget billeder af mig og min søn, da han var ca. 4 måneder. Jeg var ret nervøs, da jeg ikke har erfaring med at få taget billeder, og nerverne blev da ikke mindre, da jeg kunne mærke, at min søn havde en lidt urolig dag med dårligt humør. Heldigvis gjorde Nadia det trygt og roligt og fangede momenter, der ikke mindst var helt vildt smukke, men som også viste min kærlighed til min søn, hans udtryk og vores fælles dynamik.

Jeg følte mig både virkelig set og forstået. Jeg glæder mig til at vise ham dem, når han bliver lidt større. Kan kun komme med den varmeste anbefaling, hvis man ønsker at indfange, forevige og gemme minder og momenter fra en tid, der så hurtigt flyver forbi!"

— Fiona

"Jeg havde forelsket mig i dine billeder på Instagram og ville bare booke dig til vores gravide billedsession. Du kom med din åbne og varme personlighed, og du rummede os og vores historie og fortælling om at være i et langt forløb med fertilitetsbehandling og kampen for at nå til, hvor vi var, da vores fotoshoot var. Så kæmpe tak, fordi du var dig, og vi kan til enhver tid anbefale dig og dine smukke billeder. Vi elsker hver eneste af dem, og tak fordi du fangede os og vores personligheder også."

— Bethina og Michael

"Vi fik taget gravidbilleder af Nadia, som formår at skabe et trygt og intimt rum, hvor vi følte os guidet professionelt i en ellers uvant setting. Man kan tydeligt mærke Nadias dedikation og passion, hvilket smittede af på os og resultatet. Vi er mere end lykkelige for vores billeder, som foreviger denne helt særlige tid."

— Nicklas og Nina